top of page
Forfatters billedeGyða Pálsdóttir

Traditionel Kinesisk Medicin - kontra vestlig medicin

Opdateret: 11. maj 2022


Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) er flere tusind år gammelt sundhedssystem og akupunkturen udspringer herfra. Her ses mennesket som en helhed tilhørende et større system, som er jorden, årstiderne og ydre omgivelser. Alt hænger sammen og påvirker menneskets balance og dermed sygdom og sundhed som opleves meget anderledes end i den vestlige verden. Vi skal være i konstant flow og bevægelse og følge med i årstidernes skift og det der sker rundt omkring os.

Hvad får blodet til at strømme i denne retning? Hvad er drivkraften bag livsenergi?

Vestlig medicin

Det er et ret kendt fænomen at folk opsøger lægen, først når problemet har udviklet sig til en sygdom. I den vestlige medicinske verden ses der på symptomer som er relateret til en sygdom og diagnose. Det er symptomet der bliver behandlet og ønskes fjernet eller mindsket. Målet er altid at være symptomfri.

Når der er opfundet en metode som giver det bedste resultat, bliver det godkendt som den behandlingsform der skal bruges i tilfælde af den bestemte sygdom.

Hvis der opstår andre komplikationer undervejs, vil det oftest være set som en anden sygdom eller symptomer som kræver en ny behandlingsform. Derfor vil der i nogle tilfælde være forskellige præparater som kan give mange bivirkninger - som også skal behandles.


Kinesisk medicin


I TCM fokuseres der på hele mennesket og ikke kun sygdommens art eller symptom. Sygdom er kun et tegn kroppen viser på grund af en ubalance.

For at kunne kurere sygdommen skal årsagen findes.

Målet er altid at skabe balance.

Efter en grundig samtale omkring alt i menneskets liv kan der vælges en akupunkturbehandling. Det kan f.eks. være søvnmønster, levemåde, varme/kulde, næring og udskillelse. Puls, hudfarve, tunge og alt muligt andet kan give et godt billede af kroppens tilstand. Når dette er afklaret kan en behandling sættes i gang, - derfor er det sjældent at samme behandling virker for alle med samme sygdom.


Kinesisk medicin og kroppens system er baseret på balancen mellem de fem elementer, som er ild, vand, træ, metal og jord. Disse elementer er forbundet og påvirker hinanden og hvert element svarer til forskellige organer i kroppen som også kategoriseret som enten yin eller yang. Dualiteten af yin og yang skal være i balance, ellers vil der opstå sygdom i krop og sind. Hvert organ styrer en kanal som driver eller flytter qi (energi) blod og kropsvæsker. De kaldes for meridianer og de forbinder alle kroppens dele med hinanden.


Meridianerne er kroppens energimæssige blodcirkulation som kan tegnes for energikanaler som forbinder hundreds hvis af ganske små punkter, lagre af varme, elektromagnetisme og mere subtile energier langs hudens overflade.

Akupunkturpunkterne befinder sig på hudens overflade, men de meridianer som de er forbundet med, bevæger sig langt ind i kroppen og gennem alle organer og muskelgrupper. Disse punkter kan stimuleres med nåle eller fysisk pres så de frigiver eller omdirigerer energi.

De fleste kender akupunktur som en behandling med nåle, men en akupunktør kan også finde på at bruge moxa, cupping og qua sha alt afhængig af kroppens symptomer/ubalancer.

Formålet er at lade energien (Qi) flyde frit i kroppen og opløse blokeringer/stagnationer.



89 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page