top of page

Kursus i personlig og spirituel udvikling

​

Et udviklingsforløb for dig, der ønsker at lære dig selv bedre at kende, skabe større balance i dit liv og finde modet til at tage de skridt, der bringer dig tættere på det liv, du længes efter.
Billed af sommerfugle med chakrafarverne i vængerne
Personlig og spirituel udvikling

Dette udviklingsforløb er for dig, der ønsker at komme tættere på dig selv, mærke din indre styrke og skabe en dybere balance mellem krop, sind og sjæl. Det er samtidig for dig, der er nysgerrig på din spirituelle vej og ønsker en større forståelse af, hvem du er, og hvad du er her for.

Mange af os bevæger os gennem livet med gamle overbevisninger, tillærte roller og reaktionsmønstre, som vi ikke altid er bevidste om. De kan påvirke vores valg, relationer og måde at være i verden på – og nogle gange stå i vejen for, at vi kan leve det liv, vi inderst inde længes efter.

På kurset får du støtte og vejledning til at forstå dig selv på et dybere plan. Vi tager udgangspunkt i dine egne erfaringer og livstemaer og inddrager samtidig din intuition og spirituelle side.

Vi stopper op og øver os i at lytte indad. Du bliver introduceret til meditation, intuitiv sansning og forskellige øvelser, der hjælper dig med at styrke kontakten til dig selv. Samtidig arbejder vi med de følelsesmæssige og mentale mønstre, der kan skabe uro, begrænse dig eller gøre det svært at se klart.

På kurset får du blandt andet teoretisk viden om:

  • Chakrasystemet

  • Det energetiske legeme

  • Meridianbanerne

  • Nervesystemet

  • Kostens betydning for vores velbefindende

  • Sammenhængen mellem krop, sind og sjæl

​

Teorien bliver løbende koblet til praktiske øvelser. På den måde bliver din nye viden ikke kun noget, du forstår med tankerne, men også noget, du kan mærke, erfare og anvende i dit eget liv.

Vi mødes én gang om måneden gennem seks måneder. Tiden mellem undervisningsdagene er en vigtig del af forløbet, fordi det er her, du får mulighed for at integrere det, du har lært, i din hverdag. Du skal derfor forvente at arbejde med meditationer, øvelser, refleksioner og journalskrivning derhjemme.

Gennem undervisning, praktiske øvelser, fælles refleksion og personlig vejledning arbejder vi hen imod en større forståelse af os selv – både som mennesker og som spirituelle væsener. Målet er, at du oplever mere ro, nærvær og balance og bliver bedre i stand til at stå stærkt i dig selv og følge din egen indre vej.

Vi deler vores erfaringer og skaber sammen et trygt, respektfuldt og fortroligt rum, hvor der er plads til hele dig. Her er ingen krav om, at du skal præstere eller være nået til et bestemt sted i livet. Du bliver mødt dér, hvor du står, og får mulighed for at udvikle og udfolde dig i dit eget tempo.

Forløbet foregår i en lille, lukket gruppe med maksimalt otte deltagere. Det skaber tid og nærvær til den enkelte og giver mulighed for at opbygge et tæt, tillidsfuldt og støttende fællesskab.

​

Personlig clairvoyance inden kursusstart

Inden kurset begynder, modtager du en individuel clairvoyance.

Formålet er, at du allerede fra begyndelsen føler dig set, genkendt og mødt i netop den livssituation, du står i. Under clairvoyancen ser vi blandt andet på dine personlige styrker, tilbagevendende mønstre, mulige blokeringer og de områder i dit liv, som kalder på særlig opmærksomhed.

Du modtager konkrete indsigter og pejlemærker, som kan danne grundlag for dit personlige fokus gennem hele forløbet. Clairvoyancen handler ikke om faste forudsigelser eller om, at andre skal fortælle dig, hvad du skal gøre. Den skal støtte dig i at forstå dig selv, lytte til din intuition og mærke din egen vej tydeligere.

Efter clairvoyancen formulerer du en personlig intention for forløbet. Intentionen bliver din røde tråd gennem de seks måneder og hjælper dig med at holde fokus på den udvikling og forandring, du ønsker at skabe.

Målet er ikke, at du skal blive et andet menneske. Målet er, at du kommer tættere på den, du allerede er – bag forventninger, gamle mønstre og begrænsende forestillinger – og lærer at stå mere bevidst, balanceret og tillidsfuldt i dit eget liv.

​

​

Sted: afholdes et sted på Djursland. Når vi nærmes os foråret, bliver en del af undervisningen afholdt udenfor.
Der vil være kaffe, the og lidt sødt på stedet. 

 

Nyt hold starter til januar 2027

Kurset foregår i en lille, lukket gruppe med maksimalt otte deltagere. Det giver mulighed for nærvær, tryghed og personlig vejledning under hele forløbet.

Der er et begrænset antal pladser, og tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet.
 

Undervisningen afholdes på følgende dato:

​31. januar, 21. februar, 14.marts, 4.april, 25.april, 23.maj 
Alle kursusdage er fra kl. 10.00 til 16:30.
Der tages forbehold for eventuelle ændringer.

​

Pris og betaling

Prisen for hele forløbet er 7.495 kr. 

Ved tilmelding betales et depositum på 1.495 kr., som sikrer din plads på holdet. Det resterende beløb betales i fem rater på 1.200 kr. i forbindelse med kursus dagene.

Ønsker du at betale hele beløbet ved tilmelding, får du 10 % rabat og betaler 6.745,50 kr.

​

For tilmelding send sms på 30565130 og jeg sender dig en indbetalingslink. Når depositum er overført er pladsen din. 
 

bottom of page