top of page

Alt muligt om

Ny akupunktør blander vestlig- og østlig medicin

Et introkursus i alternativ behandling ændrede Gyða Pálsdóttirs liv. Den mangeårige sygeplejerske gik fra at behandle symptomer til at behandle hele mennesket. Nu har hun åbnet en ny akupunkturklinik i Kolind.

Hvis du er bekymret for nålene, så frygt ej. De er så små, at du næppe mærker dem. Foto: Mark Sigetty Bøje

MARK SIGETTY


»Hvis du har smerter, behandles dette ofte med medicin. I kinesisk medicin fokuseres på balance og ubalance i energisystemer.« Sådan beskriver Gyða Pálsdóttirs forskellen på vestlig- og østlig medicin eller såkaldt alternativ behandling. Her er det nemlig hele mennesket, der er i fokus. »Akupunktøren spørger ind til årsagerne bag lidelsen, og laver en diagnose ud fra de informationer. Det handler om balance.« »Jeg vil gerne hjælpe hele mennesket. Behandle både det fysiske og det psykiske. Det er der ikke rigtig tid til som sygeplejerske.« Gyða Pálsdóttirs, akupunktør og sygeplejerske Gida Palsdottir, som hun kalder sig på dansk, er uddannet sygeplejerske, og har arbejdet inden for sundhedsvæsnet de sidste 20 år. I ligeså mange år har hun dog også beskæftiget sig med alternativ behandling. Nu har hun åbnet akupunkturklinikken Holistisk Akupunktur i Kolind. »Jeg vil gerne hjælpe hele mennesket. Behandle både det fysiske og det psykiske. Det er der ikke rigtig tid til som sygeplejerske.« Derfor er hun også glad for at kunne tilbyde en alternativ behandling i hendes nye klinik i hendes nye hjem på Søndermarken. Blander to traditioner Gida Palsdottir har dog på ingen måde vendt ryggen til sine rødder i vestlig medicin. »Jeg er altid sygeplejerske. Det kan jeg ikke ligge fra mig. Det vil jeg heller ikke. Jeg vil heller aldrig anbefale folk at stoppe med deres medicin og kun bruge alternativ behandling.« Det er vigtigt for hende at have kontakt til sit fag som sygeplejerske. Derfor har hun også altid arbejdet i sundhedsvæsnet ved siden af akupunkturen. Hun arbejder fortsat på deltid ved siden af sit arbejde i akupunkturklinikken. »Jeg bruger altid min baggrund som sygeplejerske i min behandling. Jeg har jo en masse viden om sygdomme og medicin og bivirkninger, og jeg har altid et ben i hver lejr. Jeg bruger altid begge ting, men jeg bliver mere og mere tiltrukket af akupunkturen.« Krop, sind og sjæl Hun er vokset op på Island i harmoni med naturen. Selvom hun er akademiker, og tror på beviser, viden og fakta, så tror hun også på, at der er mere mellem himmel og jord og noget, og at der er noget, der ikke er målbart, som driver mennesket. »Der er noget, der ikke er målbart, som driver os. Kinesisk medicin er flere tusinde år gammel, og handler om at være i balance med naturen. Alt spiller en rolle og påvirker vores indre organisme. Vores levemønstre, arv og eksterne faktorer – dette er livets flow. Problemerne opstår når vi ikke kan følge med i flowet.« Ligesom årstiderne skifter, skal vi, ifølge Gida Palsdottir, være i kontakt med de skift der sker i kroppen. Slippe gamle traumer og ting der sidder i kroppen. »Det, at psykiske ting som angst og stress sætter sig fysisk i kroppen eks i form af mavesmerter eller udslæt, det er noget vi har underkendt i vestlig medicin.« Gyða Pálsdóttirs, akupunktør og sygeplejerske Det er ifølge hende noget af det akupunkturen kan hjælpe med. Hos Holistisk Akupunktur behandler hun alt fra fysiske lidelser som migræne, astma og forhøjet blodtryk til mere psykiske tilstande som stress, angst og lavt selvværd. Det gør hun blandt andet med metoder som de kendte akupunkturnåle eller blomsterdråber, som er en homøopatisk behandlingsform. Selvom disse behandlingsformer er omstridte inden for videnskaben, og ofte bliver kaldt pseudovidenskab, så er folk sjældent fordomsfulde, når hun møder dem. »Det var måske noget jeg stødte på, da jeg startede, men folk kender efterhånden meget til akupunktur.« Mere akupunktur i fremtiden Akupunktur og homøopati er ifølge Gida Palsdottir ideelle som ekstra værktøj i et behandlingsforløb. »Vi ved at stress ofte giver fysiske symptomer i form af udslæt og hjerteforstyrrelser. Det er først, når de fysiske symptomer viser sig, at vi opsøger lægen.« Det har hun tidligere oplevet i sit arbejde som sygeplejerske. Blandt andet da hun var nyuddannet sygeplejerske på hjertemedicinsk afdeling. »Der kom en mand ind med hjerteanfald. Han havde ingen fysiske symptomer som kunne tyde på dårligt hjerte, men han havde mistet sin kone tre måneder inden. Det velkendt på afdelingen, at sorg kan give hjerteanfald. Det styrkede min interesse i sammenhængen mellem krop og sind.« Derfor håber Gida Palsdottir også, at vi en dag kan bruge akupunkturen inde på sygehuset. Ikke som eneste fremgangsmåde, men som et ekstra værktøj i behandlingen. Holistisk Akupunktur drives af Gida Palsdottir, der er sygeplejerske og RAB godkendt akupunktør. Akupunkturbehandlinger ved klinikken er tilskud berettiget af Sygesikring Danmark, og af de fleste sundhedsforsikringer.

 

Sankt Hans er forkortelse over navnet Johannes, som var Jesus fætter og den der døbte Jesus i sin tid. I traditionens tro fejrer vi den dag, den 24.juni, som er halvt år inden Jesus fødselsdag. Sankt Hans aften kaldes også for midsommerfest.


Naturens kræfter

Tidligere skulle denne nat, ifølge folketroen, være ladet med en særlig kraft. Folket troede at lægeurter, der blev indsamlet Sankthansaften og -nat var mere kraftfulde end normalt. I Island skulle man rulle nøgen i den nyfaldne morgendug i naturen, og dermed bevare sin sundhed resten af året. Syge kunne også regne med at blive helbredt på denne måde, hvis bare de rullede nøgen i dugen. Hvis ugifte kvinder fik besøg af en mand i drøm denne nat, ville det blive deres kommende ægtefælle.

I Danmark skulle man drikke af de hellige kilder for at blive helbredt. Dermed opstod det man kaldte for Kildetiden, som varede fra Sankt Hans d. 24. juni til Vor Frue dag d. 2. juli - i den tid var kildevandet helbredende.

I Island siges Jonsmessa at være den mest energiske nat af alle, hvor mange mystiske ting kan opstå, kraftfulde stene dukker op, lægeurter vokser og mystiske væsner kommer frem. Man skulle gå ud i naturen og plukke urter, stene og lytte til naturens kræfter. Selv om Jónsmessa bragte helbredende kildevand, morgendug og kraftfulde lægeurter med sig, siges det mange steder også at være en nat, hvor de onde kræfter var på færde. Heksene fløj rundt på deres kosteskaft i Sankt Hans natten.


Hekse Brand 

Christian d. IV var hysterisk bange for trolddom, og 12. oktober 1617 udsendte han en forordning, der betød dødsstraf til alle, der dyrkede det overnaturlige. Her startede heksejagten for alvor i hele Danmark og norden. De såkaldt kloge koner, der var kendt for at kunne helbrede sygdomme, fik nu også skyld for sygdomme, død og ulykker. Logikken var, at når de kunne helbrede, måtte de også kunne kaste ulykke og død over folk.

I virkeligheden brændte man hekse, -kvinder og mænd på bål, frem til 1693, hvis man mistænkte dem for at være troldfolk eller noget andet mystiskt. Der findes kilder fra 1589 hvor 13 kvinder blev brændt på bål i København. Mange mennesker forbinder hekse stadigvæk med Sankt Hans bål og kaster heksen på bålet, - uden rigtigt at tænke over hvad det egentlig betyder.


Det er i menneskets natur at frygte det ukendte. Alt som opleves mystiskt og passer ikke lige inde i rammen, bliver ofte opfattet som hekseri eller trolddom. Alligevel skaber naturen rundt omkring os lægeurter, healende krystaller og kildevand som kan bruges til at helbrede og styrke mennesket. At være en heks kan nemlig være godt, uden dem ville man næppe have opfundet valmuens kræfter. I stedet for at brande heksen på bålet er det så ikke på tid, at vi mindes dem med taknemlighed og ære?


Gyða Pálsdóttir - en islandsk heks og healer.


 

Overvejer du at holde op?

Denne remedi kan hjælpe dig til at få slukket den sidste cigarette!



Følelser styrer handling!

Alle afhængigheder styres af følelser og vaner og vores sind er enormt magtfuldt!

Hvis du har forsøgt at holde op men faldet i, hver gang følelserne tager over, så er det på tid at se på hvorfor følelserne tager kontrol over handling.


Er det viljestyrken der mangler? Selvtilliden ikke helt i top eller tvivler du på at det lykkes nogen siden for dig? Kan det være at handlingen er tvangspræget, at du føler at du bliver skør uden nikotin?


Ja og hvordan skal så dråber på en flaske lave om på det?


Jo...fordi hvert følelse har en bestemt svingning eller frekvens. Man kan også kalde det for en tone -fleste kan bedre forholde sig til det, fordi toner kan høres og skrives på papir.

Bach remedierne er lavet af urter, blomster og busker som har den samme frekvens som en bestemt følelse. Prøv at forestille dig hvilken frekvens vrede har, eller mistillid.

Mennesket indeholder så mange følelser eller frekvenser at det kan fylde op et helt orkester!


Og når du beslutter dig for at gøre op med en gammel vane, måske endda en du har levet med i mange år...som har været en del af dig så længe. Ja, så skal du regne med mange forskellige følelser.


Så nu ved du det, -så er det bare at komme i gang!



 
bottom of page