Sankt Hans er forkortelse over navnet Johannes, som var Jesus fætter og den der døbte Jesus i sin tid. I traditionens tro fejrer vi den dag, den 24.juni, som er halvt år inden Jesus fødselsdag. Sankt Hans aften kaldes også for midsommerfest.
Naturens kræfter
Tidligere skulle denne nat, ifølge folketroen, være ladet med en særlig kraft. Folket troede at lægeurter, der blev indsamlet Sankthansaften og -nat var mere kraftfulde end normalt. I Island skulle man rulle nøgen i den nyfaldne morgendug i naturen, og dermed bevare sin sundhed resten af året. Syge kunne også regne med at blive helbredt på denne måde, hvis bare de rullede nøgen i dugen. Hvis ugifte kvinder fik besøg af en mand i drøm denne nat, ville det blive deres kommende ægtefælle.
I Danmark skulle man drikke af de hellige kilder for at blive helbredt. Dermed opstod det man kaldte for Kildetiden, som varede fra Sankt Hans d. 24. juni til Vor Frue dag d. 2. juli - i den tid var kildevandet helbredende.
I Island siges Jonsmessa at være den mest energiske nat af alle, hvor mange mystiske ting kan opstå, kraftfulde stene dukker op, lægeurter vokser og mystiske væsner kommer frem. Man skulle gå ud i naturen og plukke urter, stene og lytte til naturens kræfter. Selv om Jónsmessa bragte helbredende kildevand, morgendug og kraftfulde lægeurter med sig, siges det mange steder også at være en nat, hvor de onde kræfter var på færde. Heksene fløj rundt på deres kosteskaft i Sankt Hans natten.
Hekse Brand
Christian d. IV var hysterisk bange for trolddom, og 12. oktober 1617 udsendte han en forordning, der betød dødsstraf til alle, der dyrkede det overnaturlige. Her startede heksejagten for alvor i hele Danmark og norden. De såkaldt kloge koner, der var kendt for at kunne helbrede sygdomme, fik nu også skyld for sygdomme, død og ulykker. Logikken var, at når de kunne helbrede, måtte de også kunne kaste ulykke og død over folk.
I virkeligheden brændte man hekse, -kvinder og mænd på bål, frem til 1693, hvis man mistænkte dem for at være troldfolk eller noget andet mystiskt. Der findes kilder fra 1589 hvor 13 kvinder blev brændt på bål i København. Mange mennesker forbinder hekse stadigvæk med Sankt Hans bål og kaster heksen på bålet, - uden rigtigt at tænke over hvad det egentlig betyder.
Det er i menneskets natur at frygte det ukendte. Alt som opleves mystiskt og passer ikke lige inde i rammen, bliver ofte opfattet som hekseri eller trolddom. Alligevel skaber naturen rundt omkring os lægeurter, healende krystaller og kildevand som kan bruges til at helbrede og styrke mennesket. At være en heks kan nemlig være godt, uden dem ville man næppe have opfundet valmuens kræfter. I stedet for at brande heksen på bålet er det så ikke på tid, at vi mindes dem med taknemlighed og ære?
Gyða Pálsdóttir - en islandsk heks og healer.
コメント